Kort nyt. Da det slaviske folk migrerede til Europa, var det som nomader frem for erobrere, viser nyt dna-studie.

Fredelig udskiftning

En ny dna-analyse af flere end 550 oldtidsmennesker kaster nyt lys over en af Europas mest gådefulde folkevandringer. I perioden mellem det 6. og 8. århundrede skete en stor genetisk udskiftning i store dele af Østtyskland, Polen, Ukraine og Balkan, hvor slavere begyndte at erstatte nordeuropæere i sådan en grad, at mere end 80 procent af befolkningen i nogle områder i Østeuropa i dag stammer fra de slaviske migranter.

En ny dna-analyse af kaster nyt lys på Europas folkevandringer. Arkivfoto: Thomas Kienzle, Scanpix

Da det slaviske folk efterlod meget få arkæologiske spor og så godt som ingen skriftlige kilder, har det været svært for arkæologer at kortlægge, hvordan de har migreret, og om det eksempelvis har været en fredelig folkevandring, eller om det gik mere voldeligt til, som da hunnerne på samme tid gjorde deres indtog i Centralasien, eller vikingerne hærgede i Nordeuropa et par århundreder senere.

maje
(f. 1997) er cand.comm. i journalistik fra Roskilde Universitet, Rikkyo University i Tokyo og Kansai University i Osaka. Hun har tidligere boet i Sydkorea, hvor hun rapporterede om asiatiske forhold for BBC, Politiken, DR og TV2 og var politisk kommentator på en lokal tv-station. På Weekendavisen skriver Malene om forskning, social ulighed, køn og Asien. Hun taler japansk og koreansk.

Andre læser også