Interview. En voldsom kamp for anerkendelse, der kæmpes på to fronter, er ved at smadre Vesten, som vi kender det. Og Joe Biden redder ikke dagen, ifølge to topforskere.
Forstyrrelsen fortsætter
Det var, som om der gik et lettelsens suk gennem hele den vestlige verdens elite, da Joe Biden endelig overtog præsidentposten efter Donald Trump. Fire års afsindig undtagelsestilstand med en klovnepræsident som leder af verdens ældste fungerende demokrati og den frie verden er endegyldigt ovre. Nu kunne toppen af det gamle Vesten igen trække vejret frit og forsikre hinanden om, at verden igen vender tilbage til »normalen« med politisk ro, forudsigelighed og harmoni. Men det er for tidligt at puste ud, mener to topforskere.
»Verden fortsætter ikke, som den plejede før Trump. Vi kommer ikke tilbage til en eller anden politisk konsensus, for den konsensus findes ikke,« siger Rebecca Adler-Nissen, professor i international politik på Københavns Universitet. Hendes professorkollega fra Cambridge University i England, Ayşe Zarakol, stemmer i.
Del: