Bevidsthed. En dag kommer vi nok til at leve i en kunstig virkelighed. Men bare rolig, en stol vil stadig være en stol. David Chalmers, en af bevidsthedsfilosofiens store navne, er aktuel med en ny bog.
Fornemmelser i en falsk verden
I filmen The Matrix fra 1999 bliver hovedkarakteren Neo præsenteret for valget mellem den røde og den blå pille. Vil han ophæve illusionen om den virtuelle verden, han lever i, eller ønsker han at leve videre i lykkelig uvidenhed? Det ikoniske dilemma har lånt inspiration fra en af filosofiens kendte problemstillinger, der udspringer af det skeptiske argument, ifølge hvilket man aldrig kan vide sig sikker på den omkringliggende verden. Det kunne jo være en illusion, som det er tilfældet for Neo i The Matrix.
Skeptiske argumenter findes både i kinesisk, indisk og vestlig filosofi. Et af de mest kendte af slagsen på vores breddegrader blev formuleret af den amerikanske filosof Hilary Putnam, der forestillede sig »hjernen i et kar«, som gav inspiration til The Matrix. I Putnams tankeeksperiment befinder vores biologiske hjerner sig i kar, som er tilsluttet et avanceret computerprogram, der genererer den verden, vi oplever. Putnam var dog af den overbevisning, at sætningen »jeg er en hjerne i et kar« er selvafkræftende, eftersom det ikke er muligt for den simulerede person at referere til noget i en ekstern verden. Referencen vil ifølge Putnam være en illusion.
Del:
