Fordel med bue og pil

Våben og kasteskyts spiller ofte en vigtig rolle, når forskere skal pege på, hvorfor Homo sapiens endte med at klare sig bedre end andre menneskearter som neandertalere. Men hidtil har man ikke kunnet pege særligt præcist på, hvor og hvornår brugen af skarpe genstande har vundet indpas. Det ændrer et nyt studie på.

I den sydfranske klippegrotte Mandrin har man fundet det hidtil ældste tegn på brugen af bue og pil blandt Homo sapiens. Et hold ledet af franske arkæologer og antropologer har analyseret i alt 852 spidse objekter og har dateret dem til at være omkring 54.000 år gamle. Det er cirka 10.000 år tidligere end andre tegn på aktivitet fra moderne mennesker.

Knap en fjerdedel af alle genstandene viser tegn på at være blevet kastet eller brugt til enten at save eller skære med. Homo sapiens havde altså højst sandsynligt adgang til spyd, bue og pil, knive og andre våben til at jage med, da de begyndte at bevæge sig ind i det territorium, hvor neandertalerne på daværende tidspunkt dominerede; i Europa. Og det har formentlig givet dem en fordel i forhold til at kunne overleve og formere sig, skriver forfatterne til studiet. Den moderne menneskeart ser altså ud til »at have haft store teknologiske fordele i forhold til samtidige neandertalergrupper«, lyder konklusionen.

En tidligere opfattelse har været, at neandertalerne uddøde kort tid efter det moderne menneskes ankomst til det europæiske kontinent. Men genstandene fra den sydfranske grotte antyder en lidt mere glidende overgang. De forskellige menneskearter har formentlig krydset gener med hinanden i Europa, lige så vel som der tidligere er fundet tegn på, at de har gjort det i Asien. Og så har anvendelsen af avancerede våben haft en afgørende betydning for, hvilken art der i sidste ende er blevet den dominerende.

Science Advances, 22. februar