Kronik. Psykologien og andre samfundsvidenskaber er ramt af en replikationskrise. Ofte skydes skylden på tvivlsomme metoder, men problemet stikker dybere end som så.
Fejl i fundamentet
I løbet af de seneste godt ti år har en videnskabelig krise plaget en lang række empiriske videnskaber. Den såkaldte reproducerbarhedskrise eller replikationskrise dækker over det problem, at mange forskningsresultater ikke kan reproduceres: Når forskere gentager deres kollegers forsøg, når de ofte et andet resultat, og det er et stort forskningsmæssigt problem.
Hvis et studie kan genskabes uafhængigt af tid, sted og involverede forskere, anses det for at være sandsynligt, at resultaterne fortæller noget objektivt om det, der undersøges. Omvendt er det et svaghedstegn, hvis et studie ikke kan genskabes. Det kan eksempelvis skyldes tilfældige eller systematiske fejl i det oprindelige studie, eller måske at forskerne bag studiet kun har fremhævet dele af resultaterne for at understøtte deres hypotese.
Del: