De er der overalt, i tandpasta, vaskepulver, shampoo og brød, og vore maver og tarme er fulde af dem. Enzym mig her og enzym mig der. Men selv om mennesker altid (uden at vide det) har brugt enzymer til tilberedning af mad- og drikkevarer, så går kendskabet til enzymer mindre end 150 år tilbage.

Selve navnet enzym er et kunstord opfundet i 1877 af den tyske fysiolog Wilhelm Kühne, der foreslog det ud fra det oldgræske navn for gær eller surdej. Det snedige ved enzymer er, at de virker katalytisk på kemiske processer i den levende celle, altså fremskynder den pågældende proces. Sprogligt har man valgt at navngive enzymer med endelsen –ase og en forstavelse, der ofte henviser til det stof, de virker på. For eksempel katalyserer urease urinstoffets nedbrydning, mens laktase har samme virkning på mælkesukker eller laktose.