Tørt. Sahara har ikke altid været en ørken. I flere perioder har det vidtstrakte område været skov og savanne – og for blot 5.000 år siden var det hjemsted for giraffer, elefanter og krokodiller.
Engang var her grønt

Skove, græssletter og et net af floder prægede engang det område, der nu er verdens største ørken. Cindy Riechau
Sahara er et unikt område, når det gælder klima, geologi og naturhistorie. Alt er dækket af sand. Mange steder i form af sandklitter. Der er sletter, plateauer og bjerge, men stort set ingen plantevækst. Det ligner et månelandskab og virker ikke særlig menneskevenligt.
Forfattere som Paul Bowles og Antoine de Saint-Exupéry har da også fremhævet en eksistentiel følelse af at være alene ved at befinde sig i Sahara, som dækker et areal, der er næsten lige så stort som Canada eller Kina.
Del: