Har du nogensinde følt dig uoplagt eller haft hovedpine i skoletiden? I så fald kan det skyldes indeklimaet i dit klasselokale. Støj, dårligt lys og indelukket luft kan nemlig påvirke både din indlæring og præstationsevne.

I dag er det uklart, hvor stort problemet er, men det vil en ny, stor undersøgelse lave om på. I Masseeksperiment 2021 skal 30.000 skole- og gymnasieelever kigge nærmere på konsekvenserne af et dårligt indeklima i undervisningslokalerne. Undersøgelsen er udviklet af det nationale naturfagscenter Astra i samarbejde med forskere på DTU-byg med støtte fra Realdania.