Hemmeligheder. Kina forsker derudad og præsenterer det ene gennembrud efter det andet. Alligevel ved vi meget lidt om, hvad der foregår i landets laboratorier. Er der noget at være bange for?
Det Vilde Østen
I starten af januar landede kineserne, som de første i verden, en rumsonde på Månens bagside. Projektet har været et større hemmelighedskræmmeri. Det kinesiske rumagentur holdt landingsdatoen for sig selv og gav ikke resten af verden mulighed for at følge med live, og rygtet forlyder, at statskontrollerede medier slettede tweets, der annoncerede succesen.
Kinesiske forskere excellerer inden for nanoteknologi, kunstig intelligens, kvantekryptering og genteknologi. Nogle sender ting ud i rummet, andre hævder at kunne transplantere hoveder fra én krop til en anden. Der er ikke tvivl om, at Kina er i gang med at konsolidere sig som videnskabelig supermagt. Sidste år producerede landet flere videnskabelige artikler end alle andre, og når man ser på, hvilke forskere der bliver citeret i andres videnskabelige studier, har kineserne en tredjeplads.
Del: