Falsificeret. Forskere bag nyt studie advarer mod at tro, at cannabis kan løse opioidkrisen.
Det mindste onde
Det, vi troede, vi vidste
Flere studier peger på, at man kan sænke sit forbrug af smertestillende medicin ved at indtage cannabis. USA kæmper med en opioidkrise, og der har været håb om, at cannabis kunne erstatte opioider i smertebehandling og desuden hjælpe misbrugere med at kvitte pillerne. Nogle amerikanske stater har derfor en politik om, at man kan bytte sine recepter på opioider med recepter på medicinsk cannabis – tanken er at erstatte et vanedannende stof med et andet, der dog er mindre skadeligt.
Det, vi ved nu
Men et vanligt forbrug af cannabis sænker generelt ikke et vanligt forbrug af opioider. Det konkluderer sundhedsforskere fra The University of Sydney i et nyt studie, der har fulgt 615 heroinafhængige australiere over en periode på 20 år. Mange af studiets deltagere indtog også cannabis jævnligt. I deres analyse har sundhedsforskerne anvendt en statistisk metode, der kontrollerer for faktorer som alder og individuel ændring af stofforbruget over tid.
Del: