Videnskab er i stigende grad genstand for angreb fra flere sider, ikke mindst i relation til den hærgende COVID-19-pandemi. Årsagerne er mange, men man fristes til at påkalde sig Nobelpristager Peter Medawars påstand i The Art of the Soluble om, at det drejer sig om en manglende forståelse for videnskabelig bevisførelse, som forekommer kritikerne at stride mod den sunde fornuft. Det drejer sig om principperne for videnskabelige påstandes afvisning eller falsifikation, der er en betingelse for erhvervelse af ny ubestridelig viden. Ifølge Karl Popper er det nemlig kun afvisningen af en videnskabelig forklaring, der har varig gyldighed.

Princippet om falsifikation strider desværre mod en almindelig opfattelse af bevisførelse, ifølge hvilken en videnskabelig teori helt klart er bevist, når naturen tilsyneladende forholder sig som påstået. Det er bare ikke rigtigt, og grunden er, at man aldrig kan være sikker på, om bevisførelsen har taget højde for alle tænkelige og utænkelige forbehold. Et eksempel er Nassim Nicholas Talebs berømte bog om den sorte svane, hvor han viser, hvordan påstanden, at svaner er hvide, faldt til jorden, første gang nogen opdagede en sort svane.