I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

Hvert år diagnosticeres over 5.000 danske kvinder med brystkræft. For at opdage sygdommen så tidligt som muligt bliver alle danske kvinder mellem 50 og 69 år tilbudt screening for brystkræft. Sådan har det været siden 2009, men den regelmæssige screening finder også tidlige stadier af kræft, der ikke ville nå at medføre symptomer i kvindens levetid. Tidligere analyser har peget på, at helt op mod 30 til 50 procent af de tilfælde af brystkræft, der opdages ved screening, kunne være sådanne overdiagnosticeringer. Disse tal har været en vigtig del af diskussionen om fordele og ulemper ved organiseret screening.

Det, vi ved nu

Et internationalt team af epidemiologer fra blandt andet Syddansk Universitet har nu genanalyseret resultater fra otte tidligere forsøg med mammografiscreeninger og sammenholdt det med danske data. I nogle danske regioner blev screening indført 17 år tidligere end andre steder, hvilket giver en unik mulighed for at sammenligne antallet af kræfttilfælde ved indførelsen af screening og på længere sigt.

Nyt studie viser, at screening for brystkræft virker bedre end frygtet. Foto Ida Guldbæk Arentsen, Scanpix

Resultaterne peger på, at under fem procent af de brystkræfttilfælde, der opdages ved screening, kan kaldes overdiagnosticering. Når screening indføres, stiger antallet af diagnoser naturligt, fordi kræfttilfælde bliver opdaget tidligere. Men med tiden bør antallet falde igen, fordi nogle af de kræfttilfælde, der ellers ville være blevet opdaget senere, allerede er fundet. Hvis man ikke følger kvinderne længe nok, kan den første stigning fejlagtigt blive tolket som overdiagnosticering. Forskerne mener, at de høje estimater blev lavet, før man havde nok data til at se udviklingen over tid.

Men …

Det betyder ikke, at overdiagnosticering ikke finder sted, men ifølge det nye studie er problemet markant mindre end de høje tal, der ellers har præget debatten. Mette Juul Rasmussen

Journal of the National Cancer Institute, 13. september