Blødgjort i byrådet

Enhedslisten står til et forrygende resultat i København ved tirsdagens kommunalvalg. Der tales sågar om, at Line Barfod, partiets spidskandidat, skal gå efter overborgmesterposten, der ellers har været Socialdemokratiets siden 1938. På det konservative Frederiksberg står partiideologen Pelle Dragsted også til at komme ind i byrådet. Det har fået borgerlige politikere og redaktører til at tale om »venstrepopulisme«, »katastrofe« og »Che Guevara forklædt som Kinder-æg«. Der er dog næppe grund til at frygte nogen revolution lige om hjørnet, for i kommunalpolitik bliver selv blodrøde og kulsorte partier hurtigt mere grå. Det viser et nyt dansk studie, der har set nærmere på, hvordan de kommunale byråd påvirker både fløjpartier til venstre og højre: Efter bare én valgperiode bliver politikere fra Enhedslisten og Dansk Folkeparti mere moderate i deres holdninger og mere regeringsduelige i de andre partiers øjne. Det er det kommunale danske konsensusdemokratis disciplinerende magt. Kommunernes jernlov kunne man også kalde det med inspiration fra sociologen Robert Michels tese om »oligarkiets jernlov« fra 1911, der handler om, hvordan demokratier forandrer partier fundamentalt.

»Magtkritikerne bliver del af magten og begynder også selv at ligne dem, de kritiserer,« siger Frederik Hjorth, der er lektor i statskundskab på Københavns Universitet og forfatter til studiet, der endnu ikke er fagfællebedømt, men i gang med at blive det.