Belønning i sigte

I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

Gentagelse, refleksion og tusindvis af små korrektioner. Sådan har neurovidenskaben forstået læring i årtier. Belønning var underordnet, det afgørende var antallet af gange, man prøvede igen og igen. Gennem tiden har masser af forsøg tydeliggjort, hvordan dyr har brug for hundredvis af gentagelser og små godbidder for at lære selv simple opgaver.

Det, vi ved nu

Men et team af hjerneforskere fra Dudman Lab på Janelia Research Campus i USA besluttede at undersøge noget, ingen tilsyneladende havde testet: Betyder størrelsen på belønningen noget for læring? Resultatet var overraskende.

Tørstige mus, som fik små slurke vand som belønning, måtte igennem tusindvis af gentagelser over flere dage for at lære en opgave. Men mus, der fik store slurke vand, lærte den samme opgave på én dag efter færre end ti belønninger. Samtidig forsvandt forskellen mellem dyrene. Normalt lærer mus i vidt forskelligt tempo, men pludselig lærte alle de stort belønnede mus lige hurtigt.

Forklaringen ser ud til at være dopamin. De store belønninger udløste et stærkere og mere langvarigt dopaminsignal, som gjorde dyrene engagerede og fik hjernen til at speede hukommelsesprocessen op.

Men ...

Det betyder ikke nødvendigvis, at det vil være en gangbar løsning at uddele lakridser i alle klasselokaler. Hurtig indlæring er heller ikke altid det samme som dyb forståelse. Alligevel peger studiet på, at læring ikke kun handler om repetition, men også om, hvor stærkt hjernen oplever, at noget har betydning. Mette Juul Rasmussen

Science, 21. maj