Klarsyn. Engang måtte astronomer nøjes med at studere lyset fra stjernerne. I dag kan de også observere de usynlige partikler og tyngdebølger, som supernovaer og sorte huller sender ud. Forener man de tre ting, vil det revolutionere videnskaben.
Astronomiens tredje øje
Det siges om Buddha, at han fik et tredje øje, da han nåede til den fuldstændige oplysning under et træ for 2500 år siden, og at det tredje øje gjorde ham i stand til at se tilbage i fortiden og ind i fremtiden.
Med teleskoper har videnskaben i det 21. århundrede været i stand til at gøre Buddha noget af kunsten efter: Lyset fra stjernerne i fjerne galakser er millioner og milliarder år gammelt, og ved at studere det kan forskerne lave forudsigelser om universets fremtid. Buddha gennemskuede med sit tredje øje, at verden er relativ; et udsagn, som Einstein viste gælder for selve tiden og rummet, og som astrofysikken igen og igen bekræfter.
Del: