Kort nyt. Det er ikke kun hanner, der kan dominere en abeflok. Det viser stor forskningsgennemgang.
Alfahannens fald
Et udbredt argument for konservative kønsroller er, at de afspejler kønsrollemønstre set i naturen – særligt blandt vores nærmeste slægtninge, aberne. Professorer i primatologi, såsom Elizabeth Lonsdorf, har eksempelvis undersøgt, hvordan aber allerede som unger udviser kønsforskelle, hvor hunnerne leger mor, mens hannerne går på jagt.
Men at kønsrollemønstre blandt aber skulle være et argument for et patriarkat hos enten mennesker eller aber, bliver nu udfordret i et nyt studie. For det er langtfra i alle abeflokke, at hannen er den dominerende. Tværtimod har forskere fra University of Montpellier i Frankrig og et primatcenter i Tyskland dokumenteret, at det sjældent er ét køn, der naturligt dominerer hos abearterne, og at de arter, hvor hunnerne primært dominerer, minder mere om mennesker end dem, hvor hannerne dominerer.

Forskerne undersøgte tidligere observationer af 253 abebestande fra 121 forskellige arter af primater, og her kunne de se, at hunner og hanner ofte sloges indbyrdes. Faktisk var næsten halvdelen af de aggressive sammenstød, forskerne fandt, mellem en han og en hun, og 70 procent af abebestandene var hverken styret af primært hanner eller hunner. I stedet kunne rollen som den dominerende skifte mellem kønnene.
De abearter, hvor hunnerne primært bestemte, var blandt andet kendetegnet ved, at aberne levede monogamt, at hannerne og hunnerne var næsten lige store, eller at de levede sammen i par eller alene, således at der var mere kamp om føde og territorium. Hunnerne blev også mere bestemmende, når de ikke bar rundt på deres unger, og derfor ikke udsatte dem for fare ved at komme op at slås.
Tilsvarende var de arter, der blev styret af hanner, polygame, og hannerne var typisk større end hunnerne.
»Mens primathanner opnår magt gennem fysisk styrke og tvang, er hunnernes magt afhængig af alternative veje, såsom reproduktive strategier, der giver kontrol over parringer,« siger Dr. Elise Huchard fra University of Montpellier, der er en af forskerne bag studiet.
Max Planck Institute for Evolutionary Anthropology, 7. juli
Del: