10. Begrænsningens kunst

Vil man forstå, hvordan par opstår, er Bachelorette et glimrende sted at starte. For på trods af sit mere kulørte koncept har programmet en langt højere succesrate end Gift ved første blik.

Cecilie Cronwald har undersøgt, hvad det er, der får kærligheden til at koagulere i Bachelorette. Forstår vi det, bliver det måske også lettere at forstå den forbandelse, der hviler over moderne datingkultur:

9. En djævel i Paradis

Udadtil var de en velhavende, lykkelig familie. Den berømte kunstner Piet Hein, hans smukke unge kone Gerd Ericsson og deres to sønner, der boede i en stor villa i Rungsted. Men bag den smukke facade, som blev udstillet i ugeblade, aviser og portrætfilm, herskede alt andet end idyl. 

»Min far holdt sig et rent rædselsregimente,« fortalte Piet Heins ældste søn i et interview til Bo Bjørnvig.

Jotun Hein vil fortælle hele historien. Det hører med til billedet af personen Piet Hein, mener han: 

8. Alle hader Herning

Rundtomkring i Danmark findes der små og store byer, der hader hinanden. Eller misunder, bekriger, driller, mistror hinanden.

Men én by står i centrum for resten af landets had, misundelse eller en kombination: Herning.

Hvorfor provokerer en mellemstor, nævenyttig og uskøn jysk by hele landet? Det undersøgte Pernille Stensgaard og Morten Beiter: 

7. Kunsten at begære en mand

Lever vi i det nye årtusindes nyfortolkede 1950ere?

Vi troede vel egentlig, at det var noget godt, da rødstrømpebevægelsen sørgede for, at rollerne blev mere frie. Nu kunne det lige så godt være manden, der købte ind og lavede aftensmaden til familien, og kvinden kunne så lægge nyt terrassegulv og renovere badeværelset.

Men i den bevægelse dukkede en ny type parforholdets skimmelsvamp op, skrev Christina Hagen: 

6. Den store udvisning

I oktober mødtes Christian Bennike med Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt for at tale om en nyskabelse på den danske højrefløj, om den nye idé om udlændingepolitik, som Dansk Folkeparti nu helhjertet omfavner: remigration.

»Der er ikke noget alternativ.«

I interviewet sagde Morten Messerschmidt, at han er klar til at frihedsberøve titusindvis af udlændinge i en form for fængsler, hvis de ikke finder et job eller frivilligt rejser ud af Danmark: 

5. Truslen fra de hvide sommersko

I sommer var Tisvildeleje i vælten på grund af den årlige musikfestival, som nogle er voldsomt imod, og tusinder støtter. Men Tisvilde har et langt større problem end  Musik i Lejet, skrev Martin Kongstad: 

»Allerede i 2009 skrev jeg, at den økonomiske overklasse var ved at overtage byen. Men jeg forudså ikke den udvikling, som disse år truer byens dynamik mere end noget andet: min generations dominans.«

I juli 2025 tog han til feriebyen for at sætte tingene på plads:

4. Grænser for opdragelsen

I 2025 udtalte Mattias Tesfaye, at uroen og den dårlige opførsel i de danske skoler var et resultat af, at for mange børn var »pissedårligt« opdraget.

Det virker da også indlysende, at opdragelsen må være forklaringen på, at nogle forældre ender med velfriserede små dydsmønstre, mens andre får uvorne unger, der går amok, hvis de ikke får deres vilje.

Forskningen er bare ikke helt enig, skrev Anders Boas:

3. Hr. Bonde Nielsen, formoder jeg?

I en årrække var han alle mediers yndlingskapitalist, ven af kongehus og kendisser. Så blev han anklaget for mandatsvig for millioner og gik fallit.

Efter retssagen forlod 1980ernes mest omtalte forretningsmand landet og vendte aldrig hjem. 

Christoffer Zieler mødte den 87-årige Jan Bonde Nielsen i Kenya, hvor han gjorde status over et sælsomt, dramatisk liv: 

2. En kold velkomst

»Når grønlænderne taler om selvstændighed, bliver jeg virkelig bekymret.«

Inkompetence, ressourcemangel og racisme mod danskere var ved at koste organisationspsykologen Mette Lybeck livet. 

Ingen tør tale om, at grønlænderne er langt fra at magte opgaven med at blive selvstændige, sagde hun i et interview til Poul Pilgaard Johnsen:

1. Findes Mette Høeg?

Hun giftede sig med en romankarakter og trådte ind i et liv med vold, stoffer og destruktiv kærlighed. Alt imens blev Mette Høeg hovedperson i en offentlig debat, der kom til at definere en æra i dansk litteratur.

Hendes ekskæreste Christian Bennike rejste til Oxford for at fortælle hendes historie: