Kulsorte skyer steg op over Københavns tage. Røgen sved i lungerne, og folk løb gennem gaderne på flugt fra flammerne. Vinden sendte gløder fra hus til hus, og ildebranden bredte sig grådigt.
Sådan gik det til under den største brand i Københavns historie, tilbage i 1728. Branden raserede i 60 timer og forvandlede huse, kirker og store bygninger til aske. Hvirvlende aske dalede ned over byen og den sø, der stadig ligger i Botanisk Have. Dér sank asken ned på søens bund. Og der ligger den endnu, mellem mudder skabt af forrådnede blade, dyr og alt, hvad der ellers er røget i søens vand i årenes løb.

Mudderet på søbunden ligner alt andet mudder. Det er smattet og brunt, måske med små stykker kviste eller plantefrø, men ellers er det bare en pløret pærevælling.