Råb noget sødt

Sebastian Bataillon er 11 år gammel og nok den mindste af drengene på banen, da basketkampen fløjtes i gang. I det hele taget ser hans hold ud til at være noget spinklere end det hold, de er oppe imod i dag. Men fuld af energi og med armene i vejret dækker Sebastian en mod­stander op, som er et hoved højere end ham selv.

Spillet går hurtigt, og gummiskoene hviner på hallens gulv, mens uret på pointtavlen tæller ned. De høje drenge får fat i bolden, og den ene tager et skud. Swish, lyder det, da bolden ryger igennem nettet. Forældrene på tilskuer­pladserne klapper, og Sebastians hold skynder sig at snuppe bolden og gøre klar til kontra­spil. Men på pointtavlen under uret står der stadig 0-0. Det gør der også, da kampen slutter efter fem hårde runder for Sebastians hold.

»Vi er stoppet med at vise pointscoren under kampene,« forklarer Søren Gam, som er træner for U13-basket i AGF i Aarhus.

Klubben har nemlig valgt, at konkurrence ikke skal fylde for meget hos de yngste basket­spillere.

»Når man laver sport for børn, må man jo spørge sig selv, hvad formålet er med at have hård konkurrence,« siger træneren. »Og hvis målet er at lave elite-spillere, så er det jo en kæmpe fiasko. Der er så få, der bliver professionelle basket­spillere. Så vi vil hellere sørge for, at så mange børn som muligt får glæde af at gå til basket.«

Drillet til fodbold

Sebastian er så glad for basket, at han slet ikke kan stoppe med at drible rundt og skyde efter nettet, selvom kampen er forbi. Hans hold­kammerat, Storm Juhl Jensen, har det på samme måde.

»Jeg sveder, for det var en hård kamp, men jeg har bare lyst til at spille mere basket,« siger Storm med et smil og et kast med sit halv­lange, mørke hår.

Han begyndte i klubben for fem måneder siden. Sebastian har gået til basket i halvandet år, og før da gik de begge til fodbold. Her mærkede de den hårde konkurrence.

»Jeg blev drillet rigtig meget til fodbold, fordi jeg ikke var god nok,« siger Sebastian. »Jeg synes altså ikke, jeg var så dårlig.«

Storm nikker genkendende.

»Der var bare en rigtig hård måde at snakke på. Jeg så nogle, som kom op at slås,« siger han.

»Ja, og træneren råbte også sådan ’Hvad fanden laver du?!’« siger Sebastian og ryster grinende på hovedet.

Sådan er det ikke til basket, synes de to 11-årige spillere.

»Hvis nogen råber her, så er det ’kom igen!’ eller ’du ka’ godt!’« forklarer Storm.

»Ja, præcis,« svarer Sebastian. »Til basket prøver dine hold­kammerater at hjælpe dig med at blive bedre i stedet for at skubbe dig ned.«

Drengene synes ikke, man behøver en hård tone for at blive bedre til sin sport.

»Det hjælper mig altså meget mere, når nogen taler sødt til mig i stedet for at skælde ud,« siger Storm.

De prøver selv at være søde og hjælpsomme, selvom der er nogle på holdet, som ikke spiller så godt og for eksempel mister bolden hele tiden.

»Jeg plejer at sige: ’Prøv at gøre sådan her’, så de kan blive bedre,« siger Sebastian.

Kun én kan blive topscorer

Rasmus Winkel er direktør i Dansk Basketball Forbund. Han bliver glad for at høre, at klubben i Aarhus har valgt at skrue ned for den hårde konkurrence.

»Det er noget, vi som forbund er enige om,« forklarer direktøren. »Altså forstå mig ret, vi vil gerne have, at børnene konkurrerer og er ambitiøse. Men vi vil gerne fjerne fokus fra, at det kun handler om at vinde.«

Derfor har basket-foreningen arbejdet i flere år på at udbrede den nye, blødere tilgang for børne­holdene rundt om i landet. Der er nemlig flere gode grunde til at skrue ned for point-jagten, mener Rasmus Winkel:

»Der er kun ét barn, der kan blive topscorer i kampen. Men uden point-fokus kan mange flere få en succes-oplevelse,« siger han.

Hvis man fokuserer for meget på at vinde, bruger man kun de gode spillere, og så er der nogle, der bliver sorteret fra. Men i U13-basket er der en regel, der siger, at alle skal have lige meget spilletid, så ingen ender med bare at stå på sidelinjen en hel kamp.

Plads til fumlere

Men det handler ikke kun om at være sød ved dem, der ikke er så gode.

»Hvis du kun træner de ting, der gør, at du kan vinde den næste kamp, får du ikke udviklet dig til at blive en rigtig god spiller,« forklarer basket-direktøren. »For eksempel vil et højt barn typisk bare blive trænet til at skyde, hvis det bare handler om at vinde. Men så får den spiller ikke trænet alle de andre ting, man skal kunne. Og når de er 12 år, kan du ikke vide, hvem der bliver højest eller god. Så det gælder om at få så mange med som muligt, for så ender du også med at få flere gode spillere i det lange løb.«

Og den nye strategi virker. Flere og flere børn går til basket – både drenge og piger. Ifølge tal fra Danmarks Idrætsforbund er der sket en vækst på 69 procent over hele landet siden 2013. Især i de store byer vokser basket­klubbernes børnehold.

For Sebastian og Storms hold er det faktisk blevet en lidt for stor succes, fortæller deres træner, Søren Gam.

»I løbet af denne sæson er truppen vokset fra 16 til 36. Vi har været nødt til at lave en venteliste,« siger han.

Klubben leder nu efter en ekstra træner, så der kan blive plads til endnu flere.

»Jeg tror, det er vigtigt, at alle dem, som bliver sorteret fra til håndbold og fodbold, kan få lov til at spille basket. Her skal også være plads til fumlere. Masser af undersøgelser viser, at dem, der ender med at blive rigtig gode atleter, ofte har dyrket mange forskellige former for sport som børn.«

Vi vandt vistnok

»Min drøm er at spille for NBA, når jeg bliver voksen,« siger Sebastian.

Storm er ikke helt så ambitiøs.

»Jeg synes bare, det er sjovt og rart at gå til basket,« siger han.

Der er meget, man skal kunne, for at være en god spiller, forklarer de.

»Man skal være god til at løbe med bolden og til at skyde og lave lay-ups,« siger Storm.

»Ja, altså, det er de ting, der gør, at du er god til at spille,« siger Sebastian. »Men du kan være god til alt, ligesom NBA-spilleren Kevin Durant. Han kan bare det hele. Men hvis du ikke også er en god holdkammerat, så er du ikke en rigtig god basketspiller.«

Drengene er dog enige om, at det er sjovest, når man spiller godt, og at det er en fed følelse at score. Men de tæller ikke rigtig point, når de er på banen.

»Der handler det bare om, om man spiller godt, og det gjorde vi i dag,« siger Storm.

Sebastian nikker.

»Jeg tror nok, vi vandt. Jeg synes i alt fald, vi spillede en god kamp.«

Konkurrence motiverer – nogle gange

Vi møder konkurrence hver dag – både i sport og spil, i skolen og på arbejdet og i vores forhold til folk omkring os. En af de gode ting, som konkurrence kan give, er motivation – viljen til at gøre sig ekstra umage. Men den effekt afhænger af flere ting.

Undersøgelser har vist, at konkurrence motiverer mest, hvis der ikke er så mange »modstandere«. Hvis du skal konkurrere mod ti andre, vil du altså blive mere motiveret, end hvis der er 100 andre, der går efter førstepladsen på samme tid.

Nogle studier peger også på, at konkurrence er mere motiverende for drenge end for piger. Hvis piger konkurrerer mod andre piger, er der en mindre effekt end for to drengehold, der kæmper mod hinanden. Og hvis konkurrencen er pigerne mod drengene, viste studierne, at pigerne ikke følte sig motiveret af konkurrencen.