Nye bøger og spil. 'Gamerz 7 – El grande monetos'. 'Dicey Dungeons'.
Pixi
Spillets stjerne
Serien Gamerz er nu gået ind i sin anden sæson med bog nummer syv, og det hele er blevet mere dystert. Tim er ikke længere en ung, usikker gamer. Han er en af de sejeste i Team Galaxy. Han er en stjerne, og han ved det. Han skriver autografer, når folk køber de nye gamerbriller, og han bæller energidrik, mens gamerbussen kører team Galaxy fra turnering til turnering. Det kunne lyde som lykken, men der er noget galt.
De nyopfundne gamerbriller gør godt nok spillene meget mere livagtige, men hvad med den irriterende hovedpine? Og hvorfor opfører Tims bedste gamerven, Bandana Boy, sig så underligt? Tim ved godt, at han burde gøre noget, men han har jo også et ansvar over for resten af Team Galaxy, sine sponsorer og Hr. Sputnik, der styrer holdet og har fremstillet brillerne.
Del: