Nye bøger og spil. 'Det gode plot'. 'Honeycombs'.
Pixi
Skriv selv
Kender du det? Du har læst så mange bøger og set så mange film, at du begynder at kunne regne ud, hvad der kommer til at ske i historien? Det skal du ikke fortvivle over; det er bare, fordi du er ved at gennemskue plotstrukturen. Det kan naturligvis være frustrerende, når man ikke længere er helt så spændt eller bliver helt så overrasket som tidligere, fordi historierne på den måde taber lidt af deres magi. Men samtidig kan det betyde, at du er ved at blive magiker – at du selv kan lave bøgernes magi.
Enhver god magiker har brug for en formularbog, og her kan Jan Kjærs bog, Det gode plot, noget helt særligt. Den tager dig i hånden og viser dig strukturen bag de bøger, du kender, og giver dig redskaberne til selv at opbygge plottet til din egen historie.
Del: