Nye bøger og spil. »HCA Prinsesen og fyrtøjet«. »The Last Kids on Earth 1«.

Pixi

Hans Christian i 3D

Kender du Prinsessen og fyrtøjet? Det lyder, som om et par af H.C. Andersens eventyr er blevet blandet sammen. Spillet om den unge H.C. Andersen i det gamle København byder da også på en forkælet prinsesse, en klog gammel heks, trolde, en lille pige med svovl­stikker og mange andre figurer fra eventyrene.

For en gangs skyld spiller H.C. Andersen selv hovedrollen, når han skal redde prinsessen som en ægte eventyrhelt. Der er gjort meget for at digte en historie, der er tro mod H.C. Andersens univers og samtidig genskaber hans tid i 3D. Der er også brugt kræfter på at bruge danske skuespillere til at indtale alle stemmerne i Prinsessen og fyrtøjet. Gennem hele spillet bliver du peget i den retning, der fører historien videre, så alle kan gennemføre spillet uden store problemer.