Nye bøger og spil. 'Gameragenterne. Dø, darling. Dø.' 'Fantastic Park.'
Pixi
Gamere på mission
Fremtidens kampe afgøres ikke bare på slagmarken, men på nettet. Heldigvis er Kongens Styrke parat. Det er en tophemmelig organisation, fyldt med hightech og anderledes agenter. Danmarks første gameragent er tilbage, men Marius’ nye mission kan han ikke klare alene. Han har brug for Danmarks vildeste gamere, og dem har han fundet. Det er to tvillinger, der sammen danner teamet GørlPåver. Men Sarah og Sofie Darling er ikke i samme topform, som de plejer. De er nemlig blevet uvenner over, hvem der er den bedste gamer.
Det lader Marius sig dog ikke stoppe af, og snart er de på vej mod Prag for at deltage i en undergrundsturnering, hvor visse gamere ikke går med legetøjspistoler, og præmiepengene er lige så sorte som modstandernes samvittighed. Pengene må for alt i verden ikke falde i fjendens hænder, for så vil de ryge lige ned i lommen på organisationen Polybius, der truer med at trampe Kongens Styrke under fode og dernæst sætte verden i brand. Medmindre Marius, Sarah og Sofie kan stoppe dem.
Del: