Nye bøger og spil. 'Marie Curie – Et lys i mørket'. 'Bionic'.
Pixi
Maries grundstof
Hvis man er forsker, er Nobelprisen nok den største udmærkelse, man kan opnå. Forskeren Marie Curie er den eneste, der har fået den i to forskellige fag. I 1903 fik hun som en af de første Nobelprisen i fysik. Det var nemlig kun to år efter, at man begyndte at uddele Nobelpriser i 1901. Otte år senere fik hun også Nobelprisen i kemi. Priserne fik hun for sit arbejde med radioaktive stoffer, og sammen med sin mand Pierre Curie opdagede hun blandt andet grundstofferne radium og polonium. Marie blev siden den første kvindelige professor på Sorbonne Universitetet i Paris.
Det lyder måske som en lidt kedelig historie om en forskerkarriere. Men Marie Curie måtte overvinde talrige forhindringer for at komme til at arbejde med den videnskab, hun elskede så højt. Marie Curie opkaldte grundstoffet Polonium efter Polen, hvor hun blev født i 1867. Men dengang var Polen delt mellem Rusland, Tyskland og Østrig-Ungarn. Marie boede i Warszawa, som hørte under Rusland, og der var det forbudt at tale polsk. Polen blev først et selvstændigt land igen i 1918, og da Marie som kvinde ikke kunne blive optaget på et universitet i Warszawa, flyttede hun i 1891 til Paris. Marie kom fra beskedne kår, og hendes familie havde ikke råd til at sende hende til Paris. Men takket være hendes viljestyrke lykkedes det alligevel, selvom det mange gange så ret håbløst ud.
Del: