21 gram. Så meget vejer en menneskesjæl. I hvert fald ifølge fysikeren Duncan MacDougall, der undersøgte sagen helt tilbage i 1907. Han vejede simpelthen dødssyge hospitalspatienter for at se, om de tabte sig, når sjælen forlod kroppen. Én ud af seks prøvekaniner blev 21 gram lettere i dødsøjeblikket. Det var godt nok for MacDougall, som straks skrev en forskningsartikel om sjæles vægt.

I dag bruges fysikerens »forskning« som et skoleeksempel på dårlig videnskab. Men han prøvede bare at bevise noget, som vi mennesker har følt os stensikre på siden tidernes morgen: at der inden i vores skrøbelige kroppe gemmer sig noget, der lever videre, når vi selv dør.