Det var en hug­orm, der gav Jan Kjærgaard det første forårsvarsel. Det skete usædvanlig tidligt, nemlig allerede den 15. februar, da den erfarne natur­vejleder så årets første hug­orm ligge og sol­bade. Slangen med det sorte zigzag­mønster plejer ellers først at komme frem fra sit vinter­skjul i marts.

»For 15 år siden så jeg den allerede den 17. februar, og i år blev den rekord slået,« siger Jan.