Sammenhold. Fire børn har mistet deres mor. Hvis de voksne får deres vilje, mister de også hinanden. Renée Toft Simonsens nye roman handler om at slippe for de voksnes regler og skrive sine egne.
Lovløs i Sølvgade
Når man er barn, skal man leve efter de voksnes regler og love. Derhjemme, i skolen, over det hele. Det kan være virkelig irriterende, især når de voksnes regler føles uretfærdige. Derfor handler mange historier for børn også om at slippe væk fra de voksnes regelrytteri og skrive sine egne love.
Børnene fra Sølvgade er på en måde sådan en historie. Den handler om to brødre og to søstre, som lever sammen i en lejlighed midt i København. Deres mor tog ud for at bade sidste vinter, og de har ikke set hende siden. Så ungerne klarer sig selv i lejligheden, som de har indrettet helt efter deres eget hoved: med reb svingende fra loftet, tegninger på væggene, huller i gulvet og skidt overalt.
Del: