b Baby

I et kæmpe land som Kina bliver der født masser af børn. Men der er noget ganske særligt ved de nyfødte tvillinger Lulu og Nana. Ifølge den kinesiske forsker He Jiankui er de nemlig verdens første babyer, der har fået redigeret deres gener, mens de var fostre.

Fostrene er blevet skabt ved kunstig befrugtning, som er en normal metode til at hjælpe par, der har svært ved at få børn. Men i dette særlige tilfælde har He Jiankui også ændret på et af fostrenes gener. Den ændring skulle gøre, at børnene ikke kan blive syge af den farlige virus hiv senere i livet.