EM – dag 26. Efter guldalderen og den bratte nedtur ligner Spanien atter sig selv: et talentfuldt, lettere forkrampet patchwork. I aften gælder det Italien i semifinalen på Wembley.
Kaffe med mælk til alle
LONDON – Spanien er et af de mest decentraliserede lande i Europa. Forfatningen anno 1978 bestemmer, at de 17 regioner har udvidet selvstyre, egne regeringer og guvernører, de er autonome. Organiseringen var i sig selv et opgør med den francoistiske centralmagt og et politisk kompromis, der skulle holde nationalisterne og seperatisterne fra fadet.
Udfordringen er selvfølgelig, at den nationale samling ofte ender som en tom skal. Baskeren, catalonieren og andalusieren har ikke engang modersmålet til fælles. I et land med halvanden hundrede måder at drikke kaffe på kaldes denne udjævning syrligt for »café con leche para todas«, kaffe med mælk til alle. En myndighedsudøvelse, der ikke tager højde for kulturelle forskelle på gadeniveau.
Del: