Vi snakker meget om fodbold, men det er sjældent spillerne selv, der taler. Det bliver der lavet om på i en ny bog, Min største kamp, hvor 31 af de kendteste fodboldspillere fortæller om deres vigtigste kamp.

Forfatterne Christoffer Stig Christensen og Ole Sønnichsen har fået fat i alle de bedste, kun Michael Laudrup mangler. De fleste er mænd, men også Pernille Harder og Nadia Nadim er med.