Jo ældre man bliver, jo større bliver verden. Mange børn kender kun rigtigt deres eget kvarter og skolen. Måske har de familie lidt længere væk. Men voksne flytter for at studere eller arbejde, de kan have rejst Jorden tynd og fået venner i mange lande.

Teenageren Bass fra tegneserien Death Save bliver lige om lidt voksen. Men hans verden kunne dårligt være mindre. Han har et hummer hjemme hos sin gnavne bedstemor med elektronik og actionfigurer overalt. Og så har han flipperarkaden. Hvor de bimlende og bamlende flippermaskiner stråler om kap, mens Bass konkurrerer med vennen Rick om at regere fra toppen af highscorelisten. Bag disken står Jeanie i sine stramme jeans og sælger slush ice. Åh, Jeanie ...