Fantasi. En far er forsvundet. Faret vild i Vildnisset. Kun hans søn kan redde ham.
Fortabt i forstadsjunglen
Børns fantasi er bedre end voksnes. Det er ikke, fordi de forestiller sig vildere ting, end voksne kan, men fordi de er bedre til selv at tro på det, de forestiller sig. Som om det var virkelighed og ikke fantasi.
Hovedpersonen i Vildnis og tropehjelm forestiller sig ting, fordi han er nødt til det. Han bor i et rækkehuskvarter med sin bmx og sin kat. Hans mor er arbejdsløs, og hans far er sælger, og om aftenen tager faren hen til noget, der hedder Vildnisset. Drengen ved ikke, hvad det er for et sted, han kan kun prøve at forestille sig det. Måske er det ligesom vildnisset omme bag ved rækkehuset?
Del: