Fodboldens forstørrelsesglas

MÜNCHEN – Vi siger ofte, at fodboldlandsholdet kan have en samlende funktion. Bringe et folk tættere sammen, måske endda overkomme splittelser. Hælde tætflydende substans ned i det følelsesreservoir, som et afgrænset territorium også altid er. Gøre stat til nation, som den nigerianske dramatiker Wole Soyinka har sagt det om spillets kraft.

Det er vel det, vi oplever i Danmark i disse uger efter Christian Eriksens hjertestop og landsholdets og landstrænerens håndtering af chokket. Landets udvalgte spillere som repræsentanter for os andre. Vi mener ligefrem at kunne se en særlig danskhed i måden, holdet bærer sig frem på – både på og uden for fodboldbanen. Den slags kan sagtens være forestillet, hysterisk eller søgt, men er og bliver svært at ignorere: Vi spiller fodbold, altså er vi, som gamle Descartes ikke sagde.