EM – dag 7. Det er ikke længe siden, Italiens kreativitet var lagt i hænderne på få, ofte miskendte aktører. I dag er der anderledes mange om buddet.
Et omvendt Baggio-syndrom
Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg er ganske godt tilfreds med, at Italien nu er videre som det første af turneringens 24 hold. Hjemme i Rom blev det til endnu en 3-0-sejr, denne gang over et schweizisk mandskab, der ligesom italienernes første modstander, Tyrkiet, så meget ringe ud. Men kunne det tænkes, at det ikke alene var modstanden, der var svag, men italienerne, som var hamrende stærke?
Som italofil ruster man sig altid med en vis kynisme. Det azurblå grundspørgsmål lyder ikke »kan vi virkelig vinde?«, men »hvornår går det galt?« Det konservative Italien er en af verdensfodboldens vigtigste nationer og har været det i snart 100 år. Men succes er som bekendt et relativt begreb. Italienerne har medvirket i 20 af de seneste 25 VM- og EM-slutrunder. Kun to gange har man vundet: VM 1982 og VM 2006. Der er altså statistisk set ti procent chance for EM-guld på Wembley den 11. juli.
Del: