Julius træder ind i et stort ­køkken i Meyers Madhus på Nørre­bro. Her del­tager han hver mandag i et mad­kursus for 12-15-årige børn. Denne tirsdag efter­middag har han dog fået et af husets køkkener for sig selv. Han er klædt i en mørke­rød hætte­trøje, et par mørke bukser og skater­sko. Han smider hætte­trøjen og trækker i en hvid kokke­skjorte.

»Marc, nu skal du lige hjælpe mig,« siger Julius, mens han kigger lidt forvirret ned ad sig selv for at hitte rede i skjortens mange knapper.