Det hele begyndte den jul, hvor jeg fik mit højeste ønske opfyldt. Det var frk. Derleth selv, der meddelte mig det. Hun havde kaldt mig ind på sit kontor, og der sad jeg med nystrøget kjole, samlede ben og hænderne pænt i skødet. Over for mig sad frk. Derleth og så som sædvanlig på mig, som om jeg var et ækelt insekt, der var dumpet ned på hendes frokosttallerken.

»Jeg beklager at måtte meddele, at du efter juleferien ikke længere vil være elev på skolen her,« sagde hun og så på mig, som om det var verdens undergang, hun var i færd med at annoncere.