EM – dag 18. Så er vi da advaret. Tjekkiet er en ubehageligt velkørende modstander for Danmark i kvartfinalen.
Det bedste er, at vi fik set tjekkerne
Var der nogen, der så Georginio Wijnaldum i aftes? En af EM-slutrundens bedste aktører i gruppespillet, måske den bedste midtbanespiller af alle. Med tre scoringer har den hollandske turbine opnået kontant afregning for et uhyrligt aktivitetsniveau overalt på modstandernes banehalvdel. Et frygteligt atletisk bæst at få imod sig.
Og i aftes i ottendedelsfinalen mod Tjekkiet? Borte, sløjfet, sat ud af kraft. Ifølge whoscored.com havnede Wijnaldum på en pasningspræcision på sølle 66 procent. Han stod ikke bag en eneste stikning, ikke en eneste lang aflevering, og han blev ikke noteret for et eneste skud på mål. Hverken et vildfarent eller blokeret skud. Faktisk opsigtsvækkende i al sin elendighed.
Del: