Bzzz... 12-årige Marie har tre bistader med hver sin bifamilie i. Hun passer og plejer dem og sørger for, at de ikke stjæler honning fra hinanden.

De stikker kun i selvforsvar

På blommetræet i Marie Munk Rasmussens have hænger grenene tunge af modne frugter. Æbletræet ved siden af bugner også. Måske skyldes den heldige høst, at haven har sin helt egen hær af befrugtere, som har været flittige med at sprede pollen siden forårets første blomster.

Solen skinner ned over huset og de omkringliggende kornmarker. Her er ingen bylarm fra brummende biler. Men når ørerne vænner sig til stilheden, opfanger de pludselig en sagte summen. Lyden stiger i små jag, når en bi suser lige forbi. Og den bliver højere nær den firkantede kasse, der står under blommetræet.

rswr
(f. 1982) er journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Forinden uddannet socialrådgiver. Har siden 2015 været reporter ved Weekendavisen. Skriver især om børnenes verden til avisens yngste læsere, og er medredaktør på Faktisk.