Da Idder kom på internettet

Storsmilende og lidt genert kommer Idder ind i familiens stue og hilser på mig med et knus, efter at hans onkel har puffet ham i ryggen. Det er ellers langtfra første gang, den lille 11-årige dreng møder en journalist. Samme dag er han fløjet hjem fra Marokkos største by, Casablanca, hvor han var gæst i et talkshow på landsdækkende tv.

Idder Moutia er nemlig blevet ret berømt i det nordafrikanske land. Her er han gået viral som et vidunderbarn, der har lært sig selv at tale engelsk og at forstå og skrive flere kodnings-sprog, som bruges til at programmere.

»Jeg har ikke lært det i skolen – jeg har lært det på YouTube. Og de engelske bandeord har jeg lært af mine brødre. Mine forældre forstår heldigvis ikke engelsk,« siger han med et grin.

Det hele startede med en video på nettet sidste år. Her holdt Idder et foredrag om sit foretrukne programmeringssprog, som hedder Python. Publikum var kun voksne, og da en journalist bagefter stillede Idder et spørgsmål på engelsk, startede han sit svar med at rette på journalistens engelske grammatik. Siden da har både aviser, tv-programmer og youtubere interviewet den charmerende dreng med det sjældne talent.

Hjemme i Danmark er det nok mere normalt at møde en 11-årig, som er god til computere og engelsk. Men i Marokko og i Idders hjemby Tiznit er der fattigt, og der er stadig lang vej til at blive et digitalt samfund.

Her kan du se en af de videoer, som har gjort Idder berømt i Marokko. I videoen forklarer han, hvordan han koder, og hvad han interesserer sig for.

Ged på kørebanen

Det har taget mig cirka syv timer at komme til Tiznit i det sydlige Marokko fra Marrakech. Gennem »luksus«-bussens snavsede ruder ser jeg turistbyens overdådige markedspladser og paladser glide forbi og blive byttet ud med hullede veje, der snor sig gennem øde sten­ørken og små byer. En hyrdedrengs får græsser ved siden af et motorcykelværksted, og flere gange dytter buschaufføren og slingrer uden om geder på kørebanen.

Tiznit er kendt som la cité d’argent – sølvbyen. Her kan man nemlig købe klassiske sølvsmykker. Uden for de fine smykkebutikker kan man også købe grøntsager fra store bunker og levende kaniner eller kyllinger, der ligger stuvet sammen i små metalbure.

Hjemme hos Idder byder familien mig varmt velkommen i den store stue, som kun bruges, når der er gæster. Der er bløde tæpper under vores bare tæer på gulvet. Der er polstrede bænke langs væggene og flere runde borde. Idders mor stiller to dampende varme kyllingeretter på bordet i lerfade. Mændene og jeg spiser, mens kvinderne og pigerne sidder lidt længere væk og venter. Idders to fnisende kusiner spørger mig på halvt fransk, halvt engelsk, om jeg nogensinde har interviewet Justin Bieber. Det har jeg desværre ikke.

Idder sidder for sig selv og gnasker på et kyllingelår, mens han har snuden begravet i sin iPad. Den har han fået i gave sammen med en MacBook Pro fra en marokkansk virksomhed. Det er en længere historie, men først vil Idder gerne lige pille ved min iPhone. Han snupper den ud af hånden på mig og går ind i indstillingerne for at tjekke model-nummeret og lagerpladsen, selvom menuen er på dansk. Så mister han interessen for den og begynder i stedet at forklare mig om sit yndlingsspil, Geometry Dash.

»Når jeg sidder og spiller, er jeg samtidig en detektiv. Jeg kigger på hver enkelt pixel og prøver at forstå, hvordan det er blevet programmeret,« siger han.

Han begynder at forklare mig om spillets opbygning, men han taler så hurtigt og bruger så mange tekniske ord, at jeg ikke kan følge med. Jeg kigger forvirret på hans storebror, men han griner bare og trækker på skuldrene. Idder har vist ikke så meget tålmodighed med dumme voksne.

»Mine lærere forstår ingenting, og der er ingen computere på min skole, så i starten stjal jeg bare min mors smartphone,« siger Idder med endnu et frækt smil.

Delt på nettet

Ved at se videoer om kodning på YouTube kunne Idder snart selv begynde at skrive små stykker kode.

»Jeg har også fundet et program, som man kan bruge til at kopiere koden fra ikoner på en hjemmeside, hvis de ikke er beskyttet,« gnægger han. »Og jeg kan godt lide at tage andres kode og lave små ændringer og forbedringer.«

En dag så Idder, at der var en konference om programmering i Agadir, som ligger en times tid fra Tiznit. Han plagede sin onkel om at tage ham med.

»Der var kun voksne til konferencen, så det var lidt mærkeligt. Men de kunne forstå mig, når jeg talte om programmering.«

En af de voksne var den unge dataforsker Younes Afares. Han fortæller om sit første møde med Idder på telefon fra Agadir.

»Jeg blev nysgerrig, da jeg så den lille dreng til sådan en konference, så jeg gik hen for at tale med ham. Jeg kunne hurtigt høre, at han havde en avanceret teknisk forståelse af programmering, og at hans engelsk var bedre end mit,« siger Younes.

Han er leder af en Google-forening ved navn GDG i Agadir. Foreningen prøver netop at sprede kendskabet til computer-teknologi. Så Younes skyndte sig at invitere Idder til at holde et oplæg allerede den næste dag. Han skulle tale om, hvorfor Python efter hans mening er det bedste sprog at skrive kode i.

Idder sagde ja, og sådan endte drengen selv på YouTube og blev kendt i Marokko som et lille barne-geni. Jeg spørger Younes direkte, om Idder virkelig er genial.

»Det ved jeg ikke, om han er. Han har i hvert fald et stort talent. Men for mig er Idder vigtig, fordi han viser, at der er masser af skjulte talenter i Marokko. Vi skal bare finde dem,« siger Younes.

Det er dog ikke så let, for folkeskoler i Marokko er ikke ret gode, og det er langtfra alle i den fattige befolkning, som har adgang til internettet.

»Internettet er det vigtigste, for YouTube og internet-kurser kan give dig al den viden, du har brug for,« siger Younes.

»Jeg er optimistisk for fremtiden, for lige nu er Marokko i gang med en digital omstilling med hjælp fra vores konge og premierminister. Vores land har brug for sådan nogle som Idder. Især dem, som kommer fra meget fattigere familier. Nu skal vi ud at finde dem, så de kan få støtte og udvikle deres talenter.«

Spil og hjemmesider

I stuen er Idder igen forsvundet helt ned i sin iPad-skærm. Han skraldgriner over en video, som gør grin med Apples direktør, Tim Cook. Imens kommer hans kusiner og viser mig en nyfødt kattekilling, og Idders mor og tanter vil gerne tage selfies med mig.

Fremtiden for Idder og hans interesse er lidt uvis. Selvom han går på privatskole, kan han ikke få undervisning i IT, og der er endnu ingen talentskoler for børn med hans interesse i programmering. Younes Afares har dog lovet at være Idders mentor og hjælpe ham så godt som muligt med at udvikle sine evner.

»Hvad håber du selv, du kan lave i fremtiden?« spørger jeg Idder.

»Lave spil, lave hjemmesider, lave programmer,« svarer han.

Han er ikke så bekymret, selvom kravene til en programmør er store.

»Det er megasvært. Prøv bare at se på listen over programmører i Fortnite. Den er vildt lang!« siger han. »Men jeg har altid elsket programmering. Det er meget sjovere end at gå i skole.«

Sprog i Marokko

Idders familie taler et sprog kaldet tamazight. Det tilhører Amazigh-folket, som også kaldes berbere. Så snart marokkanske børn starter i skole, lærer de arabisk, og fra 3. klasse bliver de undervist i fransk. Marokko var engang en fransk koloni, og man skal stadig kunne tale fransk for at gå på universitetet. Først i 9. klasse begynder undervisningen i engelsk.

Sprog til programmering

Python, C++, Java og SQL er nogle af de tusindvis af sprog, som er blevet skabt for at give instrukser til en maskine. De forskellige sprog bruges til at lave programmer og algoritmer. Kodningen er den opskrift, der sætter computeren i gang med en opgave – uanset om målet er at få en robotarm til at bevæge sig eller at lave en lækker app til en iPhone.

Programmering beskrives ofte som en slags kunsthåndværk. Og sprogene kan også være både smukke eller helt simple. De er designet med grammatiske regler, som man skal forstå for at kunne skrive dem, ligesom et talt sprog.

Idder kan især godt lide Python, fordi han synes, det er let at lære og kan bruges til mange forskellige ting.