Røverhistorie. Den ternede ninja tager til Thailand i hæsblæsende og gakket bind to.

Ballade i Bangkok

Nogle gange, når man sætter sig ned med en bog, så kan man bare mærke, at den her historie kommer fra et dybt sted. Forfatteren har virkelig noget på hjerte. Han vil have os til at tænke, lære og føle alt muligt vigtigt om verden omkring os.

Sådan en bog er Ternet Ninja 2 ikke. Anders Matthesens anden bog om Aske fra 7. og ninja-ånden Taiko Nakamura er en hæsblæsende røverhistorie med sjove replikker og et actionmættet klimaks. Den minder lidt om en rutsjebanetur: Man griner og hujer undervejs, men når man prøver at beskrive den bagefter, lyder det ikke af så meget.

Andre læser også