Da jeg begyndte på teologistudiet, forvildede jeg mig ved et lykkeligt tilfælde ind til indledende kirkehistorie hos professor Leif Grane, der ved forelæsningernes begyndelse havde for vane at indrømme, at han undertiden også prædikede. 

Han, der var tilknyttet Trinitatis Kirke ved Rundetårn, hævdede endda, at prædikenen som genre var en langt større intellektuel udfordring end at forelæse i auditoriet. Det var noget på spil i prædikenen, han selv var på spil.