Anmeldelse: Den skinnende by. Hvad mener Martin Krasnik egentlig, når han taler om at være liberal? Hans nye bog er veloplagt, velskrevet – og ujævn.
Friheden flyver
Martin Krasniks nye bog er en veloplagt og velskrevet tour de force gennem mange af de seneste 25 års væsentligste debatter og dilemmaer og samtidig en personlig beretning.
Den begynder med en beskrivelse af, hvordan den dengang unge udlandsredaktør oplevede 11. september 2001: med terrorangrebet i USA og en kæreste med fødselsveer på én og samme dag. Herefter følger syv mere eller mindre sammenhængende, essaylignende kapitler med refleksioner over, hvordan verden blev forandret, og hvordan friheden er truet.
Del:
