Investorer må efterhånden være vant til piskesmældene. Mønsteret burde efterhånden være velkendt: Præsidenten foretager en skarp, proisraelsk militær manøvre i Mellemøsten. Israels største modstander slår igen ved at begrænse olietransporten gennem Den Persiske Golf. De økonomiske konsekvenser ser så skræmmende ud – en mareridtsagtig kombination af stagnation og inflation – at præsidenten skynder sig at indlede diplomatiske forhandlinger.

Jeg er ikke det mindste interesseret i den puerile journalistiske debat, der går ud på at afgøre, om Trump ved at udskyde det annoncerede angreb på iranske kraftværker har »trukket sig«, som da han i april sidste år rullede toldsatserne tilbage – og som han altid trækker sig. Ærlig talt. Han trækker sig ikke altid. Han fører rundt regnet halvdelen af de trusler, han fremsætter, ud i livet, og det er en temmelig effektiv strategi i spilteori, så længe modstanderne er risikouvillige, hvad de fleste af dem er. Trump er det helt sikkert ikke.