Gadesovere. København er dækket af sne, og kommunens ansatte er på gaden for at hjælpe de hjemløse ind i varmen. Alligevel foretrækker nogle gaden frem for kommunens varme senge.
Under frysepunktet
I januar 2016 lå en hjemløs mand foran Rundetårn i samme stilling i timevis, inden nogen reagerede. Han var frosset ihjel.
Ti år senere har en anden hjemløs mand med gråt fuldskæg netop rejst sig fra sin sovepose i et sneklædt København. Han trækker en vinterjakke over den termodragt, han allerede har på, og viser frem i sit »hjem«: to havestole, et bord og en sort presenning under en vejtunnel.
Del: