Klima. Det sjoveste er at afdække den himmelråbende afstand mellem andre menneskers idealer og handlinger, men etisk er det mest interessant at begynde hos sig selv. Tre klimabøger lukker alle flugtveje væk fra personligt mådehold, afsavn og andre kedelige ting.
Vi er alle hyklere
Når de store landmænd fra 12-mandsforeningen én gang om året besøger deres kollega på lollandske Øllingsøe Gods, nævner deres værtspar ikke med et ord, at de er veganere, men benævner bare de kødløse retter ved deres navn: »Her er nøddepostej.« Så bliver den spist under stiltiende overenskomst om ikke at begynde en diskussion.
»De andre godsejere er meget eksplicitte i deres modstand mod veganisme og økologi – det er nærmest en del af deres identitet,« siger Helge Danneskiold-Samsøe i Klimatos-serne, en interessant bog om normalitet og fanatisme. Godsejeren optræder som en af flere helte, der tør stå ved at være dybt anderledes. De evindelige jagttrofæer, fast inventar på herregårde og godser, er pillet af væggene og den indbringende jagt på godsets jorder aflyst. Danneskiold-Samsøe kører i en lille Yaris, køber ikke ting med animalsk indhold som uldtæpper, dundyner, læder og silke og varmer kun en enkelt af 25 store rum og stuer op. Han bor med arvemøbler og sin kæreste, Karin Pagter Duparc, også veganer, og er lige så ofte under beskydning fra bekymrede kødspisere, der forsøger at få dem til at ændre kostvaner til noget mere normalt: Får hun proteiner nok? Kalk nok? Nogle i parrets omgangskreds har argumenteret med, at det er usundt ikke at spise kød, og mobiliserede også parrets egen læge.
Del: