Charlotte Rørth: Gud, du er jo lige her. Sådan lever jeg med min tro. 190 sider. 249,95 kr. Gyldendal.

For ti år siden oplevede journalisten Charlotte Rørth et møde med Jesus. Som et lyn fra en klar himmel og uden at hun havde ønsket, endsige tilstræbt det – men så fysisk og så uafviseligt, at hendes tilværelse ikke kunne blive den samme igen. Endnu et møde og andre oplevelser kom til, og i 2015 var Rørth kommet så langt, at hun turde stå frem i offentligheden med sine erfaringer og – især – med de overvejelser, hun dermed var blevet drevet ud i. Bogen Jeg mødte Jesus blev en succes ud over alle forventninger.