Den nye litteraturkanon til gymnasieskolen udgør et mord på den danske litterære romantik fra 1800-1825. Fraregner man N.F.S. Grundtvig, der skandaløst er blevet henvist til B-holdet på bruttolisten, optræder der ikke forfattere hverken på den obligatoriske liste eller bruttolisten, som debuterede og slog igennem i den centrale fase af romantikken fra 1800 og et par årtier frem. 

Periodens vigtigste digtere, Adam Oehlenschläger, B.S. Ingemann og Schack von Staffeldt, er alle blevet udgrænset. Det er en kendsgerning, der kan medføre et kolossalt tab af sprog, ånd, tradition og progressive måder at tænke på, som er stærkt relevante i dag.