Jeg er opdraget som katolik. Som barn elskede jeg at gå i kirke. Min familie gik i kirke om søndagen i St Peter’s Chapel, en høj, hvid bygning på campus ved University of Nigeria, hvor jeg voksede op. Præsten var universitetslærer. Og så vidt det var muligt i katolsk sammenhæng, var det en åben, progressiv, rummelig kirke. Søndagsprædikenerne var hyggelige og kedelige.

Mange år senere fik jeg at vide, at kirken havde skiftet ejere, og at den nye præst var en mand, der var ensporet optaget af kvindekroppe. Han udnævnte et religiøst politi, en brigade af drenge, som fik til opgave at stå ved kirkedøren og undersøge kvinderne og tage beslutning om, hvem der kunne få adgang, og hvem der ikke kunne. Bedstemødre blev bortvist, hvis deres kjoler var for dybt udringede.