Konversationsleksikon. Vi har brug for en ny diskussion af, hvad der udgør »berettiget taqlid«, opdateret og tilpasset til det 21. århundrede.
Taqlid
Taqlid [tækˈliːd] er et begreb fra islamisk filosofi, teologi og jura, der kan oversættes »tankeløs efterligning«. Især i sunniislam bruges det om dem, der ikke selv har overvejet deres religiøse overbevisninger, antagelser om verden eller formodninger om, hvad der bør tillades: i stedet følger de en autoritet, som de blindt stoler på.
Modsætningen til taqlid er ijtihad. Dem, der bedriver ijtihad, tager sig tid til selv at reflektere kritisk over den korrekte tolkning af filosofiske, juridiske eller hellige skrifter. Indbygget i det begrebspar er altså en præference for selvstændig tænkning: Man bør hellere bedrive ijtihad end taqlid.
Del: