Uanset hvem i medierne, der i disse uger opgør 2010ernes litterære bo, er én ting iøjnefaldende: Ser man bort fra genrelitteraturen, der følger sine egne veje, har årtiet været alvorligt, tenderende det tungsindige. Ikke meget lys i stuerne der.

I stedet kan man tale om en høj grad af besindelse, som i det litterære landskab har fundet udtryk i to vidt forskellige, men forbundne vendinger, den ene indad, den anden udad. For med Karl Ove Knausgårds bindstærke Min kamp som det udenlandske præmieeksempel er der i de senere år skrevet meget – og meget godt – med direkte forbindelse til forfatternes liv, også hertillands.